AKTIEN
STAMDATA
Børs: Nasdaq Copenhagen
Fondskode: DKK 0060042612
Aktiekapital: DKK 32.085.000
Nominel værdi: DKK 10 pr. aktie
Aktier i alt: 3.208.500
AKTIONÆRFORHOLD
AKTIEKAPITAL
Aktiekapitalen udgør uændret DKK 32.085.000 fordelt på 3.208.500 aktier à nominelt DKK 10. Alle aktier handles på NASDAQ Copenhagen under fondskoden DK0060042612. Ingen aktier har særlige rettigheder, og der er ingen begrænsninger i aktiernes omsættelighed eller stemmeret.
SBS indgår i koncernregnskabet for Stiholt Holding A/S’ ultimative moderselskab, Knudseje Holding ApS, Knudsejevej 4 9352 Dybvad.
SBS’ beholdning af egne aktier udgjorde ultimo 2021 uændret nominelt DKK 13.130 svarende til 0,04% af aktiekapitalen.
Aktien åbnede 2021 i kurs 24. Ved offentliggørelsen af salget af SBS Automotive meddelte SBS den 5. maj, at selskabet efter afregningen af salget i 2023 forventede at kunne udlodde op til DKK 15,6 pr. aktie (ekskl. egne aktier). Aktien blev handlet resten af året i et spænd mellem DKK 13 og DKK 15,50.
UDBYTTE
Udbyttepolitikken er suspenderet. En udlodning til aktionærerne bliver først aktuel, når salget af SBS Automotive er endeligt afregnet i 2. kvartal 2023. Indtil da skal aktionærernes værdiskabelse ske via eventuelle stigninger i aktiekursen.
INVESTOR RELATIONS
SBS ønsker at opretholde en åben dialog med aktionærer, potentielle investorer og øvrige interessenter om alle relevante forhold, aktiviteter og tiltag.
Bestyrelsen lægger vægt på at inddrage aktionærerne i store beslutninger. Salget af SBS Automotive blev derfor forelagt en ekstraordinær generalforsamling i juni 2021, ligesom salget af SBS Friction blev det i december 2020.
Selskabsmeddelelser og anden information er tilgængelig på hjemmesiden. SBS udsendte 12 selskabsmeddelelser i 2021.
Kontaktperson for aktionærhenvendelser er:
CEO Mads Bonde, mb@sbs-group.dk